Det her er IKKE interessant!

»Nææh — det var interessant!«, kan vi finde på at sige.

Når man kigger på en ting og undersøger den, har man mulighed for at foretage nogle kognitive vurderinger, altså bedømme tingen udfra en analyse, som man er nået frem til ved at stå ved siden af og observere. Ofte vurderer man om tingen er interessant eller uinteressant.

Vurderingen »interessant« kan noget få, hvis man med fantasien kan se muligheder i den pågældende ting.

Et eksempel er en rutsjebane i et tivoli. Når man står og kigger på den, laver man en (måske ubevidst) vurdering af, om den har interesse. Man analyserer hastigheden af rutsjebanen — svingene og graden af vildskab. Måske bliver man interesseret og tager en tur.

Det er til gengæld ikke »interesse« man mærker, når man sidder fastspændt i oplevelsen. Sjældent har man hørt en rutsjebane-passager udtale: “Sikke dog et interessant 360 graders-loop vi er i færd med lige nu!”.

Midt i oplevelsen forsvinder iagttageren for en stund, og man bliver ét med oplevelsen. Alle de våben iagttageren bruger i sin analyse tages bort. Han afvæbnes i det øjeblik sindet bevæges eller røres.

Når noget er interessant, er det det kun fordi man er på afstand.

Man kan være glad. Men man kan også være interesseret i glæde. I sidstnævnte situation stiller man sig ved siden af glæden og observerer den, hvilket langt fra er det samme som at være glad.

Hvis man har prøvet at tænke over en vigtig ting, mens man fx var i færd med at udføre et praktisk arbejde, som eksempelvis at rive blade i haven, har man måske oplevet, at tankerne pludselig greb om sig og tog fat i hele kroppen, så man pludselig fandt sig selv stående helt stille og uarbejdsdygtig — fuldstændig opslugt af tanker, så kroppen ikke fik impulser. Så gik det interessante fra at være interessant til at være levende.

Når man læser Søren Kierkegaard, Dostojevskij eller andre, som virkelig havde noget på hjerte, får man langt fra en fornemmelse af, at de har følt sig som værende interessante. Man kan mærke på ordene, at der er noget, der brænder for at komme ud, og de står selv midt i det.

En stor kontrast til dem er det at høre nogle nutidige filosoffer holde foredrag om forskellige grene inden for filosofien og filosofiens resultater. Der er en afstandtagen så stor, at man ikke kan se det personligt vedkommende.

Når det personlige engagement forsvinder, kan ting kun være interessante — ikke mere end det.

 

 

Lukket for kommentarer.