Fornemmelsernes sprog

Det bedste jeg ved er, når der kommunikeres fra hjerte til hjerte — ikke fra hjerne til hjerne. Der kan i gyldne tilfælde ske det, at man næsten taler fra sjæl til sjæl i stedet for fra forstand til forstand.

I den situation kan man beskrive en fornemmelse hos sig selv, som vækker en fornemmelse hos den anden — det bliver ikke blot en logik som accepteres af den anden, sådan som vi normalt taler med hinanden.

Her taler man det samme ikke-logiske og dunkle sprog, for det talte ord er her ikke det rigtige sprog — det er blot mediet, som det egentlige fornemmelsernes sprog bevæger sig igennem.

Dette luftige, dunkle sprog er det eneste vi har til at afsløre hemmeligheder i sindets dynamik; for fornemmelser og andre sjælelige finurligheder kan ikke konkretiseres så det står lysende klart for modtageren, hvad der rører sig. Men det talte ord kan bruges til at give brugbare hints om, hvad der ligger bagved.

Musikken, og i øvrigt kunsten i al dens mangfoldighed er andre vigtige medier hvorigennem sindets dunkle, men livgivende tale kan komme til live og nå andre sind med budskaber, som er hinsides forstanden og logikken.

Men man skal holde hjernen i ave, når man vil opleve med hjertet …

 

Lukket for kommentarer.