Kategorier

Jeg har egentlig slet ikke forstand på kategorier. Jeg ved ikke hvorfor jeg har lavet disse kategorier — inde i mit hoved flyder det hele alligevel sammen i en stor uoverskuelig sump. Men her er ikke desto mindre en alfabetisk oversigt over kategorierne og beskrivelserne af dem, som de blev dengang jeg fandt på dem ved et tilfælde.

Anbefalinger (antal indlæg: 2)
Når nogen har lavet noget godt, skal det ud i det fri. Hvad jeg opdager af gode sager, holder jeg ikke for mig selv. Hvis man gemmer på sagerne, bliver man nærig med tiden. Og bliver man nærig, bliver man ensom. Og hvem har da lyst til det?

Den synlige virkelighed (antal indlæg: 11)
Det ville være svært at leve uden. Det er ligesom virkeligheden, der giver os stof til at leve og tænke. At tænke uden virkeligheden ville være tankespind i sin yderlighed.

Diverse (antal indlæg: 6)
I denne kategori flyder alt det rundt som røg med, da jeg hældte vand ud af ørene. Jeg nåede ikke at stoppe det — det hele gled ud mellem fingrene på mig ...

Mellem mennesker (antal indlæg: 6)
Der sker meget mellem mennesker. Satre kunne ikke lide det, han sagde: »Helvede er de andre.« Jeg er helt pjattet med det. Er der nogen, som kan give én input, er det de andre. Hvis alle input kommer fra én selv, er det ikke rigtige input, så har de jo været der hele tiden.

Sindets finurligheder (antal indlæg: 4)
Der sker så meget derinde. Der er altid action. Det meste fræser uden om vores bevidsthed i høj fart — desværre, for i sindet eksisterer en verden, hvor ALT er interessant.

Ude og inde (antal indlæg: 12)
Den underlige kobling mellem en slatten krop, som kan optage indtryk fra verden og så på den anden side den indre verden, som ikke kan, men som i stedet kan behandle indtrykkene.