Lommeuld

Noget af det bedste ved sproget er, når man lykkes med en sætning, som virkelig går over sine bredder. En sætning, som i sin tilsyneladende lidenhed forbavser ved ved at brede sig, når man giver den lidt mere opmærksomhed. Ordsprog er gode eksempler — de indeholder meget mere end de ord, der indgår.

Niels Bohr sagde vistnok engang noget i retning af at “alt hvad der kan siges, kan siges kort”. Og hvis man lykkes i at indfange en hel idé i en enkelt sætning, får den så meget mere pondus at den kan stå alene og sprede sit eget lys.

Jeg kan godt lide at forsøge at samle lidt af småfilosofien i små klumper lommeuld — det hjælper mig selv til at huske hvad jeg egentlig mener…

– Hvis man har valgt at lære af livet, så må man udnytte de lektioner livet giver én.

– Man skal holde hjernen i ave, når man vil opleve med hjertet.

– Umiddelbarheden dræber refleksionen (men det er godt nok Søren Kierkegaards).

– Det bedste er, når der kommunikeres fra hjerte til hjerte.

– Hvis man oplever uden at erkende, bliver man aldrig et klogere menneske.

– Snurretoppe ligger kun ned fordi de gik i stå.

– Man må tilstræbe at fylde det man fylder.

– Først oplever man — derpå erfarer man.

– Man har brug for åndelig kropskontakt.

– Man er mest sig selv, når man er lidt ved siden af sig selv.
(det ligger i ordet “eksistens”, som betyder at træde uden for sig selv — der, hvor man bare eksisterer, den rene eksistens står tilbage som det man er, nemlig sig selv.)