Prædikerens blog?

 

Jeg er ved at indtage »Brødrene Karamasov« af Dostojevskij. Der findes tre brødre — tre forskellige mennesker med tre vidt forskellige svar på de samme vigtige spørgsmål om livet.

Det virker som om nogle svar er bedre end andre …

Men det er vigtigt ikke at give svar på andres vegne. Jeg har en tendens til at tro, at de svar jeg kommer frem til, eller den undren jeg har, også må gælde for andre mennesker. For mig er det lysende klart og kommer ud af en virkelighed, som jeg ikke kan modsige.

Forskellige folks erkendelser og svar er imidlertid et ekstrakt af en sofistikeret proces, som er forskellig fra gang til gang og ingredienserne i processen er også vidt forskellige. Men det hele er nødvendigt for at forstå lige præcis præmissen, logikken og konklusionen.

Alt dette kan med garanti ikke blot overføres til andre, som jo befinder sig i et ganske andet laboratorium med andre opskrifter og ingredienser, og dermed med andre svar og forudsætninger for svar.

Men det kan være svært at holde sine svar for sig selv. Skal man det ? Der er jo ingen grund til at være nærig. Man ønsker ikke at give gaver, som folk ikke vil have fordi de ikke passer ind i deres stue. At give en hjemmelavet gave er altid et dristigt valg. Måske har man bare lov til at slippe dem fri, og se om de lige rammer nogen — hvis ikke, så kan man kalde dem tilbage og lade dem ligge til en anden mulighed byder sig.

»Alle prædiker«, er jeg med tiden blevet overbevist om; i hvert fald alle, som har noget på hjerte, men jeg har også tit oplevet folk prædike, selvom de ikke havde noget på hjerte — det er dog det væmmeligste. Den slags burde have fatale konsekvenser for deres videre mulighed for at ytre sig.

Kunne man mon afskaffe ytringsfriheden for folk, som ytrer sig belærende konkluderende uden forudgående selvstændige og oprigtige laboratorie-eksperimenter? Deres resultater kan jo kun være plagierede og tilmed forvanskede — simpelthen fordi de er overtaget fra andre, uden hensyntagen til præmissen og processen — dvs. konklusionen er uendelig letkøbt og ubrugelig. Bum!

Man kan prædike på forskellige måder. Jeg håber ikke min måde vækker afsky, for jeg vil ikke presse nogen. Det er bare en afløbsventil.

Jeg ved godt, at jeg prædiker, men det er ikke ondt ment. Mine svar kan lige så godt være spørgsmål.

 

Lukket for kommentarer.