Sætninger om mig

Jeg indrømmer, at de emner jeg tager fat på rundt regnet altid tager udgangspunkt i mig selv. Der har jeg den bedste empiri, men jeg har en indædt forhåbning om, at emnerne kan ophøjes til noget alment rigtigt — i hvert fald delvist.

Jeg tager også udgangspunkt hos mig selv fordi jeg er begyndt på at synes, at det er vigtigt at sige noget, man selv har levet sig frem til. Det er da meget federe end at sige noget, som man har hørt andre sige.

Når man siger ting, som kommer fra én selv, er der saft og kraft i ordene. Man kan mærke nerven, som giver ordene autencitet. Jeg håber man kan mærke, at jeg skriver indlæg, som ikke er ekkoer af andre, for ellers er der gået noget galt.

Jeg har skrevet en masse flere sætninger, men de handler altså også om mig — så det er  kun hvis du virkelig ikke har andet at lave, at du kan driste dig til at klikke på dette link:
 – Hvordan blev jeg mon mig?