Umiddelbarhed vs. refleksion

Nogen gange er umiddelbarheden den største medspiller. Det er situationer, hvor man bare “er der” og oplever med sanserne. En tur i rutsjebanen, på fodboldstadion eller på en skitur. Refleksionen har ikke lukrative vilkår og bliver lidt trynet.

Hjemme igen fra skituren, med hjernen mellem hænderne, kan man mærke umiddelbarheden sive lige så stille ud igen eller måske nærmere: bundfælde sig. For der er noget næsten magisk over den sammenfletning der er mellem to øjensynligt uforenlige størrelser: umiddelbarheden og refleksionen.

Søren Kierkegaard skriver, at umiddelbarheden dræber refleksionen.

Og det er vel rigtigt, hvis de forsøger at optræde sammen på samme tid på samme sted. Men hvis de får lov til at arbejde hver for sig med hinandens resultater, er de begge en uvurdérlig basis for hinanden. Efter en periode med indtryk og udtryk uden bearbejdning, som umiddelbarheden vel egentlig er, ligger resultaterne ophobet og klar til videre bearbejdning i refleksionens værksted. Her kan indtrykkene og udtrykkene tages frem ét efter ét og ses fra forskellige vinkler og sættes i forhold til hinanden, så de bliver placeret på de rigtige steder i ens opfattelse af sig selv og af verden.

Men det allerfedeste ved det er så, at den opfattelse jo ændrer sig, når man har indlejret alt det nye. Efter en tur i refleksionens mølle er man ikke helt det samme menneske, medmindre man har fjumret med processen.

Dvs. at når man igen bliver umiddelbar og handler og oplever uden større overvejelse, så handler man som et forandret menneske og kan reagere på fuldstændig de samme indtryk på en ny måde.

Så refleksionsprocessen har skabt et nyt, og forhåbentlig mere robust grundlag for at være impulsiv og umiddelbar.

Hvis man oplever uden at erkende, bliver man aldrig et klogere menneske. Og det er langt fra et kedeligt liv veksle mellem at opleve og at bearbejde — mellem genstand og erkendelse.

Hegel siger vistnok, at de to negerer eller ophæver hinanden, men mon ikke nærmere de lever med hinanden som i et spændingsfyldt ægteskab, hvor de har svært ved at være i stue sammen, men hvor de alligevel ikke kan undvære hinanden …

 

Lukket for kommentarer.